Whistleblowing-love spiller en afgørende rolle i at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i organisationer. At forstå de juridiske aspekter omkring whistleblowing er afgørende for virksomheder for at sikre compliance og beskytte medarbejdere , der rapporterer fejl.
Denne artikel giver et omfattende overblik over internationale whistleblowerlove med et specifikt fokus påEU’s whistleblowerdirektivog fremhæver bedste praksis for virksomheder.
Whistleblowing fungerer som en vigtig mekanisme til at afsløre svindel, korruption og anden uetisk praksis i organisationer. Ved at tilskynde medarbejdere til at rapportere uredelighed kan virksomheder løse problemer omgående, forhindre økonomiske tab, beskytte deres omdømme og fremme en integritetskultur. Whistleblowing hjælper også med at opdage lovovertrædelser og sikre compliance af love og regler.
For en mere detaljeret oversigt over Whistleblowing, se her →
I Den Europæiske Unioner det nye EU Whistleblower-direktiv blevet indført, som giver hvert membro mandat til at indarbejde det i deres nationale retlige rammer. Se EU-whistleblow-direktivets fordeling nedenfor 👇
Whistleblowing-love i USAomfatter en række føderale, statslige og lokale love, der er designet til at opmuntre og beskytte personer, der afslører ulovlige eller uetiske aktiviteter i organisationer. funktioner ved disse love omfatter fortrolig håndtering af oplysninger, økonomiske priser og uafhængige rapporteringskanaler. Nogle bemærkelsesværdige love omfatter:
Whistleblowing-love i Asienafspejler et mangfoldigt og udviklende juridisk landskab, formet af kulturelle, regulatoriske og økonomiske faktorer. Her er en oversigt over den aktuelle tilstand af whistleblowing-love og -praksis i forskellige asiatiske lande:
Samlet set viser den asiatiske region en voksende anerkendelse af vigtigheden af whistleblowing i corporate governance og compliance, med en stigende indsats for at give juridisk beskyttelse og incitamenter til whistleblowere. Men kulturelle og hierarkiske normer giver ofte udfordringer, og der er stadig betydelig variation i effektiviteten og rækkevidden af whistleblower-lovgivning på tværs af forskellige lande.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937, om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, også kendt som “Whistleblower-direktivet”, blev vedtaget den 23. oktober 2019, og trådte i kraft d. 16. december 2019.
Alle offentlige juridiske enheder og private virksomheder med mere end 50 medarbejdere baseret i EU (og kommuner med mere end 10.000 indbyggere) er forpligtet til at overholde forpligtelsen til at etablere en intern rapporteringskanal.
Vigtig dato: Inden den17. december 2023skal juridiske enheder i den private sektor med50 til 249 medarbejdereetablere og aktivere en intern rapporteringskanal for at modtage rapporter
Direktivet sætter minimumsstandarder for beskyttelse af whistleblowere i hele Den Europæiske Union ogkræver, at alle EU-medlemsstater implementerer tilsvarende nationale retlige rammer👇
🇦🇹 Østrig: Implementeret – Østrigs “HinweisgeberInnnenschutzgesetz” (HSchG) blev godkendt i februar 2023, som omsætter EU’s whistleblowing-direktiv. Loven trådte i kraft den 25. februar 2023 og tillader en overgangsperiode på seks måneder for enheder med 250 eller flere medarbejdere til at etablere interne whistleblowing-systemer.
🇧🇪 Belgien: Implementeret – Belgiens repræsentantskab vedtog i 2023 et lovforslag om beskyttelse af whistleblowere, der oversætter EU’s whistleblowing-direktiv til belgisk lov. Loven skal træde i kraft i 2023.
🇧🇬 Bulgarien: Implementeret – Bulgarien godkendte sin whistleblowing-lov i januar 2023, i overensstemmelse med EU’s whistleblowing-direktiv. Loven, der er gældende fra den 4. maj 2023, indeholder bestemmelser for arbejdsgivere i den private sektor med 50 til 249 medarbejdere, gældende fra den 17. december 2023.
🇭🇷 Kroatien: Implementeret – Kroatien vedtog “den kroatiske lov om beskyttelse af whistleblowere” i slutningen af 2022, der afhjælper smuthuller og inkorporerer udvidede mekanismer for at overholde EU’s whistleblower-direktiv.
🇨🇾 Cypern: Implementeret – Cypern gennemførte EU’s whistleblowing-direktiv den 4. februar 2022, og introducerede nye rapporteringsbestemmelser og beskyttelsesforanstaltninger for whistleblowere i den private og offentlige sektor.
🇨🇿 Tjekkiet: Implementeret – Den Tjekkiske Republik vedtog en ny whistleblowerlov i juni 2023, der gennemfører EU’s whistleblower-direktiv med virkning fra 1. august 2023.
🇩🇰 Danmark: Implementeret – Danmark vedtog Whistleblower Protection Act i juni 2021, hvilket gør det til det første EU- membro til at implementere EU Whistleblower-direktivet i national lovgivning.
🇪🇪 Estland: I gang – Estlands gennemførelsesproces er i gang med et lovforslag om beskyttelse, der blev vedtaget ved førstebehandlingen i 2022. Forsinkelser og kritik har kompliceret processen.
🇫🇮 Finland: Implementeret – Finland har gennemført EU’s whistleblowing-direktiv med den nye lovgivning gældende fra 1. januar 2023. Det forbedrer beskyttelsen af whistleblowere og pålægger interne rapporteringskanaler for kvalificerede enheder.
🇫🇷 Frankrig: Implementeret – Frankrig vedtog en lov i marts 2022, der ændrer den eksisterende Sapin 2-lov for at tilpasse sig EU’s whistleblowing-direktiv, der dækker enheder med 50 eller flere medarbejdere.
🇩🇪 Tyskland: Implementeret – Tysklands lov om beskyttelse af whistleblowere trådte i kraft i juli 2023 efter den første afvisning i februar 2023. Loven har til formål at beskytte whistleblowere og sikre gennemsigtighed.
🇬🇷 Grækenland: Implementeret – Grækenlands udkast til lovgivning om beskyttelse af whistleblowere, indsendt i oktober 2022, blev vedtaget i november 2022 og er nu i kraft med forskellige implementeringsdatoer for compliance .
🇭🇺 Ungarn: Implementeret – Ungarn vedtog Whistleblower Protection Act i maj 2023, hvilket afsluttede gennemførelsesprocessen.
🇮🇪 Irland: Implementeret – Irland gennemførte EU’s whistleblowing-direktiv i juli 2022, hvilket udvidede beskyttelsen og indførte formelle rapporteringskanaler med virkning fra 1. januar 2023.
🇮🇹 Italien: Implementeret – Italien godkendte en delegationslov i marts 2023, der fuldender gennemførelsesprocessen for whistleblowing-direktivet.
🇱🇻 Letland: Implementeret – Letland gennemførte EU’s whistleblowing-direktiv i januar 2022 med nye foranstaltninger gældende fra 4. februar 2022.
🇱🇹 Litauen: Implementeret – Litauen ændrede eksisterende lovgivning i februar 2022 og tilpassede sig EU’s whistleblowing-direktiv.
🇱🇺 Luxembourg: Implementeret – Luxembourgs lov om beskyttelse af whistleblowere, der blev vedtaget i maj 2023, overstiger minimumsdirektivets krav og tilbyder bred beskyttelse og et støttepunkt for whistleblowere.
🇲🇹 Malta: Implementeret – Malta ændrede whistleblowerloven i december 2021, hvilket forbedrede beskyttelsen for whistleblowere i compliance med EU’s whistleblowerdirektiv.
🇳🇱 Holland implementeret – Holland gennemførte direktivet i januar 2023, og introducerede opdaterede whistleblowing-procedurer og udnævnelse af et uafhængigt rapporteringsorgan.
🇵🇱 Polen: I gang – Polen er ved at evaluere en ny lov, udkastet til lov om beskyttelse af personer, der rapporterer lovbrud, for at opfylde krav i EU’s whistleblowing-direktiv.
🇵🇹 Portugal: Implementeret – Portugal implementerede direktivet i december 2021, med nye foranstaltninger gældende fra den 18. juni 2022.
🇷🇴Rumænien: Implementeret – Rumænien vedtog en forbedret version af sin nationale lov om whistleblowing i december 2022, i overensstemmelse med EU’s whistleblowing-direktiv.
🇸🇰Slovakiet: Implementeret – Slovakiet vedtog whistleblower-loven i maj 2023, der forbedrede eksisterende foranstaltninger for at tilpasse sig EU’s whistleblower-direktiv.
🇸🇮Slovenien: Implementeret – Slovenien vedtog Whistleblower Protection Act i januar 2023, der udvidede beskyttelsen til at overholde EU’s whistleblower-direktiv.
🇪🇸 Spain: Implementeret – Spanien godkendte ny lovgivning om beskyttelse af whistleblowere i februar 2023, hvilket fuldender gennemførelsesprocessen.
🇸🇪Sverige: Implementeret – Sverige gennemførte direktivet i september 2021 og korrigerede mangler i eksisterende foranstaltninger for at garantere anonymitet og fortrolighed.
Dette værktøj hjælper med at holde dig kompatibel med en sikker kanal til indsendelse og styring af whistleblower-rapporter. Vedligehold en brugervenlig rapporteringsformular for medarbejdere og andre interessenter, og administrer hele processen fra et alt-i-et dashboard.
Klik her for at lære mere!🇨🇭Schweiz: Vil ikke blive implementeret – ingen whistleblowing- lovgivning i kraft. Den schweiziske forpligtelseskodeksfremhæver medarbejdere loyalitets- og fortrolighedspligt over for deres arbejdsgiver, hvilket tolkes som en forpligtelse til først at rapportere enhver forseelse internt. Imidlertid har schweizisk lovgivning ikke selv udtrykkeligt fastsat etablering af interne rapporteringskanaler.
🇬🇧Storbritannien: Vil ikke blive implementeret – Storbritannien, efter Brexit,er ikke forpligtet til at gennemføre EU’s whistleblowing-direktiv. Imidlertid er britiske virksomheder, der opererer på det europæiske fastland over en vis størrelse, emne direktivet. Storbritannien har sin egen nationale lovgivning om beskyttelse af whistleblowere i form af PIDA, kritiseret for sin kompleksitet og forældede karakter.
🇺🇸Federal Trade Commission: Vil ikke blive implementeret – USA vedtogwhistleblower Protection Act(WPA) i 1989. Loven gælder på føderalt niveau og giver ikke mulighed for etablering af rapporteringskanaler i stil med whistleblower-direktivet.
vilkår kan enhver privat juridisk enhed uden for EU, der har tilstedeværelse (filial) i en medlemsstat i EU og beskæftiger mindst 50 medarbejdere, være emne direktivets standarder og relevant national lovgivning.
🇺🇳 DeForenede Nationers konvention mod korruption(UNCAC) opfordrer membro til at etablere mekanismer til at beskytte whistleblowere og give juridiske garantier.
🌐 Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD)retningslinjeranbefaler membro at have love om beskyttelse af whistleblowere på plads.
Whistleblowere kan rapportere en bred vifte af problemer på flere områder, herunder men ikke begrænset til:
👉 Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger
👉 Forbrugerbeskyttelse
👉 Overtrædelser af virksomhedens politikker og procedurer
👉 Økonomisk forseelse
👉 Hvidvaskning af penge og terrorfinansiering
👉 Fraud
👉 Netværks- og informationssystemsikkerhed
👉 Chikane eller diskrimination
👉 Sikkerhedshensyn (produkt og compliance, fødevare- og fodersikkerhed, transportsikkerhed)
👉 Folkesundhed eller dyresundhed og -velfærd
👉 Miljøspørgsmål
For at navigere i whistleblowing-lovgivningen effektivt bør virksomheder overveje følgende bedste praksis:
At forstå de juridiske aspekter af whistleblowing, herunder internationale love og specifikke mandater som EU’s whistleblower-direktiv, er afgørende for virksomheder.
Ved at overholde disse love og implementere bedste praksis kan organisationer fremme en kultur af gennemsigtighed, beskytte whistleblowere og effektivt imødegå misbrug. Dette sikrer ikke kun compliance , men forbedrer også virksomhedsledelse, omdømme og etiske standarder.
