Iubenda logo
Generér

Dokumentation

Indhold

Din guide til EU’s tilgængelighedsdirektiv: Omfang, krav og næste skridt

På en god dag fungerer en hjemmeside bare.

Det er nemt at navigere. Indholdet giver mening. Du behøver ikke at bakse med underlige knapper eller ulæselig tekst.

For millioner af mennesker med forskellige handicaps er den slags desværre hverdag. 

Det kommer en ny lovgivning til at ændre på – og den er på vej.

European Accessibility Act (EAA) – på dansk EU’s tilgængelighedsdirektiv – er et omfattende stykke EU-lovgivning, der træder i kraft 28. juni 2025. Den gælder for virksomheder, der sælger digitale produkter eller tjenester i EU, herunder mange små og mellemstore virksomheder samt internationale virksomheder.

Og nu, hvor direktivet meget snart træder i kraft, spekulerer mange europæiske virksomheder på, om de mon kommer til at overtræde loven.

Så spørgsmålet er: Hvordan skal du forholde dig?

I denne guide forklarer vi, hvad EAA er, hvem det gælder for, og hvordan din virksomhed bliver klar.

Hvad er EU’s tilgængelighedsdirektiv (EAA)?

EUs tilgængelighedsdirektiv (nr. 2019/882) er et EU-direktiv, der har til formål at forbedre adgangen til digitale og fysiske produkter og tjenester for mennesker med handicap.

Det gælder for en lang række tjenester og sektorer, fra e-handel og bankvæsen til medier, telefoni og transport, herunder de underliggende hjemmesider og mobilapps.

Direktivet bygger på det tidligere direktiv om webtilgængelighed, som havde fokus på hjemmesider tilhørende virksomheder i den offentlige sektor. EAA tager det et par skridt videre ved at udvide tilgængelighedskravene til også at omfatte private virksomheder.

Disse virksomheder har indtil 28. juni 2025 til at blive compliant.

Hvem er forpligtet til at overholde EU’s tilgængelighedsdirektiv?

EAA gælder for virksomheder beliggende i EU, men også for virksomheder beliggende uden for EU, hvis de tilbyder produkter eller tjenester i EU.

Generelt skal du overholde reglerne, hvis:

  • Du sælger digitale produkter eller tjenester i EU: Det gælder alt fra fysiske varer, der sælges via hjemmesider, til tjenester såsom videostreaming, netbank eller transportbooking – hvis varen eller tjenesten er tilgængelig for EU-forbrugere, er den omfattet. 
  • Du beskæftiger ti eller flere personer eller har en årlig omsætning eller balance på over 2 millioner euro: Dette er de officielle grænser, og du skal overstige mindst én af dem for at være omfattet af EAA. Hvis du ligger under begge grænser, kan du være undtaget som mikrovirksomhed. 
  • Din hjemmeside eller app henvender sig til forbrugere (B2C): Hvis din platform henvender sig til hverdagsbrugere, anses den for at henvende sig til kunder. Det betyder, at den er underlagt EAA.

Selvom din virksomhed er beliggende uden for EU – hvad enten det er i Storbritannien, USA eller et andet sted – slipper du ikke, hvis dine produkter når ud til forbrugere i EU.

Mikrovirksomheder (under ti ansatte og under 2 millioner euro i omsætning eller balance) er undtaget, men de opfordres stadig på det kraftigste til at overholde reglerne frivilligt. 

Det er vigtigt at huske, at en tilgængelig hjemmeside er en brugervenlig hjemmeside. Så selvom EAA ikke stiller krav om, at din virksomhed er compliant, vil en compliant hjemmeside give dig følgende fordele:

  • Du når ud til flere brugere (herunder de 27 % af EU’s befolkning, der har et handicap)
  • Du forbedrer SEO og din virksomheds resultater
  • Du forbedrer dit brandomdømme
  • Du støtter juridisk compliance på tværs af regioner, så standarder som den amerikanske ADA og den britiske tilgængelighedslovgivning overholdes

🤔 Er du usikker på, hvor du ligger?

Tag denne 1-minuts quiz

De vigtigste krav i EU’s tilgængelighedsdirektiv

I henhold til EAA skal virksomheder, som er omfattet af lovgivningen, designe produkter og tjenester, så de er tilgængelige for mennesker med forskellige handicap – herunder hjemmesider og apps.

Disse virksomheder skal altså blandt andet opfylde følgende kriterier:

  • Tilbyde information gennem flere sensoriske kanaler: For eksempel ved at kombinere visuel tekst med lyd eller taktile output.
  • Gøre indhold opfatteligt og forståeligt: Så brugerne hurtigt og nemt kan finde og fortolke information.
  • Bruge læsevenlige skrifttyper, tilstrækkelig kontrast og justerbare mellemrum: For at forbedre læseligheden og tilpasse sig forskellige visuelle behov.
  • Supplere visuelle elementer med tekst- eller lydalternativer: For eksempel alternativ tekst til billeder eller udskrifter til video og lyd.
  • Understøtte skærmlæsere og tastaturnavigation: For at give folk adgang til og bevæge sig gennem indhold uden en mus. 
  • Følge POUR-principperne: Perceivable, Operable, Understandable, Robust

Sådan påvirker EAA hjemmesider og digitale tjenester

Hvis din hjemmeside eller app hjælper brugere med at købe, bestille, se eller kommunikere noget, er der gode chancer for, at du er omfattet.

Eksempler på omfattede tjenester:

  • E-handelshjemmesider og digitale markedspladser
  • Netbank og finansielle apps
  • Platforme til videostreaming
  • Bookingsystemer til offentlig transport
  • E-bøger og digitale læseplatforme
  • Kundekommunikationstjenester (fx VoIP eller beskeder)

Og husk: Det handler ikke kun om, hvad der er synligt. Hele brugerrejsen – formularer, knapper, pop op-vinduer, fejlmeddelelser – skal være tilgængelig.

EU’s tilgængelighedsdirektiv vs. andre tilgængelighedslove

EAA er EU’s største skridt i retning af digital tilgængelighed, men det er en del af en større global tendens. Lande over hele verden indfører deres egne tilgængelighedsregler for at forsøge at gøre livet nemmere for mennesker med forskellige handicap. 

Her er en sammenligning af lovene:

Region Jura Gælder for
EU EU’s tilgængelighedsdirektiv (EAA) og relevant national implementeringslovgivning Private virksomheder, der tilbyder digitale produkter til EU-forbrugere
EU (den offentlige sektor) Direktiv om webtilgængelighed Hjemmesider og apps i den offentlige sektor
USA Den amerikanske Americans with Disabilities Act (ADA) Offentlige hjemmesider og apps, først og fremmest Artikel III
STORBRITANNIEN Den britiske Equality Act af 2010 og tilgængelighedsbestemmelser Offentlig sektor, men også visse private virksomheder
Italien Legge Stanca 4/2004 Offentlig sektor og meget store private virksomheder

Deadlines og tidslinje for compliance

Her kan du læse alt, hvad du skal vide om EAA’s compliance-deadlines:

  • 28. juni 2025 Dette er den vigtigste compliance-deadline for EAA
  • For produkter – Kun produkter lanceret efter 28. juni 2025
  • For tjenester – Alle tjenester leveret til forbrugere efter 28. juni 2025 skal overholde kravene, også hvis tjenesten oprindeligt er blevet lanceret før denne dato.

Det betyder, at hvis du fortsætter med at tilbyde en tjeneste (fx en hjemmeside eller en app) efter denne deadline, skal den overholde EAA’s tilgængelighedskrav, uanset hvornår den blev oprettet. 

EAA giver også mulighed for overgangsperioder. For eksempel kan tjenester, der er afhængige af ældre produkter, som allerede var i brug før deadline, fortsætte med at være i drift under visse betingelser indtil 28. juni 2030. 

Bøder for manglende compliance

Fordi EAA er et direktiv, varierer håndhævelsen fra land til land. Men i alle EU-medlemslande vil myndighederne:

  • Undersøge klager: Medlemslandene skal etablere procedurer for at undersøge og løse rapporterede tilgængelighedsproblemer.
  • Reagere på identificerede tilgængelighedsproblemer: Der kan træffes foranstaltninger, hvis en klage eller rapport afslører, at tjenesterne ikke opfylder EAA-kravene.
  • Udstede bøder eller andre sanktioner: Hvis det viser sig, at du ikke overholder reglerne, risikerer du sanktioner. Medlemslandene definerer deres egne sanktioner, som kan omfatte korrigerende handlinger, sanktioner eller andre konsekvenser.

Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning – men de præcise foranstaltninger bestemmes af de enkelte medlemslande. Det kan betyde alt fra korrigerende handlinger, sanktioner eller andre konsekvenser afhængigt af den nationale lovgivning. 

Forholder du dig ikke til EAA, skader du ikke kun dine brugere. Du risikerer også at skade din virksomhed.

Sådan bliver din virksomhed EAA-compliant

Når du gør dig klar til EAA-compliance, behøver det ikke bare at være en øvelse i at sætte flueben. Du kan også se det som en mulighed for at styrke din virksomhed og give den en mere inkluderende digital tilstedeværelse til gavn for alle dine kunder – og altså ikke kun dem med handicap. 

Sådan kommer du i gang:

Trin 1: Gennemgå din hjemmeside eller app

Brug automatiserede værktøjer som WAVE, Axe eller Lighthouse til at identificere eventuelle centrale problemer.

Trin 2: Løs de største barrierer

Når du har identificeret tilgængelighedsproblemerne på din hjemmeside, skal du starte med at løse de mest almindelige problemer – og dem, der har størst effekt. Det kan fx være:

  • Tilføjelse af manglende alternativ tekst til billeder: Så skærmlæsere kan beskrive visuelt indhold for brugere med synshandicap
  • Øget farvekontrast mellem tekst og baggrund: For at forbedre læseligheden for brugere med nedsat syn eller farveblindhed
  • Aktivere tastaturnavigation for alle interaktive elementer: Så brugerne kan besøge din hjemmeside uden at bruge en mus
  • Opdatere formularetiketter og fejlmeddelelser for klarhed: For at hjælpe assisterende teknologier med at fortolke og kommunikere inputfelter
  • Gøre pop op- og modalvinduer tilgængelige for skærmlæsere: Så vigtigt indhold ikke overses eller blokeres

Trin 3: Tilføj tilgængelighedsværktøjer

Du kan underbygge din indsats ved at tilføje et par tilgængelighedswidgets på forsiden. Det giver brugerne mulighed for at skræddersy browseroplevelsen til deres behov. For eksempel:

  • Mulighed for at ændre tekststørrelse: Så brugerne kan øge skriftstørrelsen uden at ødelægge layoutet
  • Skifte farvekontrast (fx mørk tilstand, høj kontrast): For at understøtte forskellige visuelle præferencer eller behov
  • Forbedre tastaturfokus: For at sikre, at brugere kan se, hvor på siden de er
  • Mulighed for at sætte animationer eller blinkende elementer på pause: For at reducere distraktioner og støtte brugere med epilepsi eller kognitiv sensitivitet

Værktøjer såsom iubendas Accessibility Solution er udviklet for at gøre det nemt at lave denne slags tilpasninger i realtid med kun én kodelinje – så du kan forbedre din tilgængelighed uden at skulle bygge hele din side om. 

Det er vigtigt at bemærke, at selvom værktøjerne forbedrer tilgængeligheden og anvendeligheden af din hjemmeside, udgør de ikke en komplet løsning i sig selv – fuld compliance kræver stadig, at du tager fat på problemerne ved roden.

Trin 4: Tilføj en tilgængelighedserklæring på din hjemmeside

Bilag V i EAA stiller krav om, at du beskriver din tilgængelighedsindsats. Det viser gennemsigtighed og understøtter compliance.

Trin 5: Gør tilgængelighed til en del af dit workflow

Fra nyt indhold til designopdateringer – byg tilgængelighed ind i din proces. På den måde kan du være på forkant, så du ikke skal bruge tid på at indhente det forsømte.

Begynd at forbedre tilgængeligheden på din hjemmeside i dag med iubendas Accessibility Solution

Én kodelinje. Tilpasninger i realtid. Ingen gennemgribende opdateringer.

Spørgsmål og svar om EU’s tilgængelighedsdirektiv (EAA)

Det er et EU-direktiv, som stiller krav om, at mange virksomheder gør deres produkter, tjenester, hjemmesider og apps tilgængelige for mennesker med handicap inden 28. juni 2025.
Hvis du sælger produkter eller tjenester i EU, har mindst ti ansatte eller tjener over 2 millioner euro om året, er svaret ja.
E-handel, bankvæsen, medier, telefoni, transportbooking m.fl. Hvis din hjemmeside hjælper forbrugerne med at udføre eller få adgang til tjenester, er den sandsynligvis omfattet.
Ikke i sig selv. Tilgængelighedsoverlejringer – herunder værktøjer som iubendas – kan hjælpe med at forbedre brugervenligheden, men ægte compliance kræver, at man også løser tilgængelighedsproblemer ved roden.
Ja – mikrovirksomheder, ældre systemer, tredjepartsindhold m.m. Men selv virksomheder, der er undtaget, opfordres til at overholde reglerne frivilligt.
De enkelte EU-medlemslande definerer deres egne håndhævelsesforanstaltninger. Det kan omfatte korrigerende handlinger, sanktioner eller andre konsekvenser – afhængigt af, hvordan EAA er blevet implementeret på nationalt plan.
Tankegangen bag EAA er mere eller mindre den samme som tankegangen bag ADA, men gælder i hele EU og indeholder detaljerede krav til digital tilgængelighed.