Skrifttype kan virke som et lille designvalg – men for mennesker med ADHD kan det gøre en stor forskel.
Læsere med ADHD har ofte udfordringer med at behandle tæt tekst, navigere i rodede layouts eller holde fokus på langt indhold. Og mens mange samtaler om tilgængelighed fokuserer på syns- eller bevægelseshandicap, er kognitiv tilgængelighed lige så vigtig – og ofte overset.
ADHD-venlige skrifttyper er designet (eller udvalgt) med disse udfordringer i tankerne. De prioriterer klarhed, reducerer visuel støj og hjælper læserne med at holde sig orienteret på siden. Den rigtige skrifttype “løser” selvfølgelig ikke ADHD – men den kan støtte opmærksomheden, sænke den kognitive belastning og gøre læsningen til en mere behagelig oplevelse.
I denne guide undersøger vi, hvad der gør en skrifttype ADHD-venlig, hvilke nøglefunktioner man skal kigge efter, og hvordan man anvender bedste praksis i sit digitale indhold og design. Uanset om du er UX-designer, udvikler, underviser eller indholdsskaber, vil du lære, hvordan du træffer mere inkluderende valg, der er til gavn for alle.
Typografi spiller en overraskende stærk rolle i, hvordan vi absorberer og interagerer med information. For personer med ADHD kan visse typografiske valg enten støtte fokus og forståelse eller gøre læsning til en frustrerende oplevelse.
Kort sagt handler typografi om mere end stil – det er et funktionelt værktøj. Og når det vælges med omtanke, kan det fungere som en subtil, men stærk allieret for kognitiv tilgængelighed.
Selv om ingen enkelt skrifttype kan løse udfordringerne ved ADHD, kan visse typografiske træk forbedre læsbarheden betydeligt, reducere distraktion og understøtte vedvarende opmærksomhed.
ADHD-venlige skrifttyper har typisk et par vigtige egenskaber til fælles:
Rene, minimale bogstavformer er lettere at behandle. Undgå alt for dekorative skrifttyper, som kan skabe unødvendig visuel støj.
Nyttige skrifttyper: Helvetica, Arial, Calibri
Undgå det: Skrift, kursiv, nye skrifttyper (f.eks. Comic Sans, Papyrus)
Skrifttyper, der tydeligt adskiller lignende tegn (som “I”, “l” og “1” eller “O” og “0”), reducerer forvirring og hjælper med hurtigere ordgenkendelse.
Generøs bogstav-, ord- og linjeafstand forbedrer overskueligheden og reducerer risikoen for, at teksten virker for overfyldt – noget, der hurtigt kan overvælde en læser med ADHD.
TIP: Tilstræb en linjeafstand på 1,5 eller mere i afsnit med brødtekst.
Skrifttyper, der er for tynde eller for tunge, kan anstrenge øjnene. En mellemtyk skrifttype – hverken for lys eller for fed – giver den bedste læsbarhed.
Retoucheret tekst skaber uregelmæssig afstand mellem ordene, hvilket gør det sværere for øjet at følge linjerne. Venstrejusteret tekst opretholder en ensartet afstand og en forudsigelig rytme.
Skrifttyper skal være læselige selv i mindre størrelser eller når der zoomes ind – det er vigtigt for brugere, der øger tekststørrelsen som læsehjælp.
Ved at have disse funktioner i tankerne kan designere og indholdsskabere begynde at skabe et læsemiljø, der føles roligere, mere indbydende og langt mindre kognitivt krævende.
Præferencer kan variere fra person til person, men nogle skrifttyper fungerer konsekvent bedre for læsere med ADHD takket være deres klarhed, afstand og enkelhed.
Lad os se på flere afprøvede muligheder, der kombinerer læsbarhed med kognitiv venlighed:
Hold dig til webvenlige skrifttyper eller dem, der er tilgængelige via Google Fonts. Det sikrer en ensartet gengivelse på tværs af enheder og browsere.
Et af de mest almindelige typografiske spørgsmål, når man designer til kognitiv tilgængelighed, er, om man skal bruge serif- eller sans-serif-skrifttyper.
Begge har deres berettigelse, men der er en klar vinder, når det gælder ADHD-venligt design.
Sans-serif-skrifttyper – som Arial, Calibri og Helvetica – har tendens til at være mere velegnede til mennesker med ADHD.
Lad os forklare hvorfor:
Serif-skrifttyper – som Times New Roman eller Georgia – har små udsmykninger eller “haler” for enden af stregerne. Selv om de kan være elegante og læseværdige på tryk, giver de nogle udfordringer for ADHD-læsere:
I de fleste ADHD-venlige digitale designsammenhænge er sans-serif det sikreste valg – især til brødtekst, formularer, grænseflader og uddannelsesindhold. Serif-skrifttyper kan stadig have en plads i overskrifter eller trykte materialer, men de skal bruges med omtanke og testes med rigtige brugere, når det er muligt.
Selv den mest ADHD-venlige skrifttype kan komme til kort, hvis tekstlayoutet ikke er gennemtænkt. Typografi handler ikke kun om, hvilken skrifttype du vælger; det handler også om, hvordan du præsenterer den.
For læsere med ADHD kan valg af afstand og størrelse have stor betydning for fokus, forståelse og komfort.
Små skrifttyper kræver mere koncentration og visuel indsats. For læsere med ADHD kan denne ekstra belastning føre til hurtigere træthed og frustration.
Linjehøjden, også kendt som “leading”, bestemmer det lodrette mellemrum mellem tekstlinjerne. Stram linjeafstand kan få læsningen til at føles klaustrofobisk, mens alt for bred linjeafstand bryder det visuelle flow.
Hvis man justerer mellemrummet mellem bogstaverne, kan det hjælpe med at genkende bogstaverne og mindske risikoen for, at bogstaverne visuelt smelter sammen – især hos læsere, der let bliver distraheret eller har tendens til at springe over.
Tætte tekstblokke er overvældende for mange læsere, men især for dem med ADHD. At dele indholdet op i mindre, skanbare enheder er med til at fastholde engagementet.
Gør det stort. Gør det rummeligt. Gør det nemt at scanne. Jo mere mentalt råderum din tekst giver, jo lettere bliver det for ADHD-læsere at holde fokus og absorbere dit indhold.
I de senere år er flere skrifttyper blevet designet specifikt til at støtte læsere med ordblindhed og ADHD. Disse skrifttyper har ofte unikke former, mellemrum og vægte, der skal forbedre læsbarheden og fokus. Men gør de rent faktisk en forskel?
ADHD-specifikke eller ADHD-venlige skrifttyper er designet med tanke på neurodivergente læsere. Selv om der er mere forskning, der understøtter skrifttyper til ordblindhed, kan mange af de samme principper (som generøs afstand og forenklede bogstavformer) også være til gavn for mennesker med ADHD.
Populære eksempler er:
Beviserne er blandede. Nogle undersøgelser og brugerrapporter tyder på, at disse skrifttyper kan reducere læsefejl eller øge komforten for neurodivergente læsere – men andre viser kun en lille målbar effekt sammenlignet med almindelige læsbare skrifttyper som Arial eller Verdana.
Men brugernes præferencer er vigtige. Hvis nogen synes, at en brugerdefineret ADHD-skrifttype er lettere at læse, er det en gyldig og værdifuld grund til at bruge den.
Brugerdefinerede ADHD-skrifttyper kan være nyttige, især når de kombineres med gennemtænkt formatering og rent design. Men de er ikke en magisk løsning – nøglen er at tilbyde fleksibilitet og bruge dem som en del af en bredere tilgængelighedsstrategi.
Typografi handler om den samlede læseoplevelse (ikke kun om skrifttyper). For mennesker med ADHD kan små designbeslutninger gøre en stor forskel for, hvor let de bearbejder og engagerer sig i indhold.
Her er nogle praktiske tips til at forbedre læsbarheden og reducere den kognitive overbelastning:
Typografi kan være en stærk allieret, når det gælder om at gøre indhold mere tilgængeligt for mennesker med ADHD. Når du prioriterer klarhed, enkelhed og fleksibilitet, reducerer du barriererne, ikke kun for neurodivergente brugere, men for alle dine læsere.
Fra valg af skrifttype og mellemrum til layout og læsbarhed – alle designbeslutninger kan bidrage til bedre fokus og forståelse.
Ved at følge vejledningen i denne artikel kommer du et skridt nærmere på at skabe mere inkluderende og brugervenlige digitale oplevelser.
Få mere at vide om iubendas WayWidget, og hvordan vi kan hjælpe dig med at opfylde brugernes behov og samtidig overholde reglerne.
